Sammenligning af køleovervågning:
fem løsninger side om side.

Hvilke måder findes der at overvåge et køleanlæg på?

Løsningerne bygger på forskellige signaler. Nogle måler kun temperaturen, nogle læser anlæggets egen styring, og nogle måler på selve anlægget. Det afgør, hvad de kan opdage, og hvor tidligt.

Hvad opdager hver løsning, og hvor tidligt?

Den største forskel på løsningerne er, hvad de måler. Måler en løsning kun temperaturen, eller læser den controllerens alarmer, kan den først give besked, når fejlen har vist sig. Måler den på selve anlægget, kan den se fejlen udvikle sig.

Tiden betyder noget. En alarm, der kommer, når rummet er varmt, giver timer til at redde varerne og kalder ofte en kølemontør ud om natten. Et typisk vagtudkald er ca. 15 minutters arbejde og koster ca. 2.700 kr. ekskl. moms. Et varsel uger før giver tid til at bestille reservedelen og lægge reparationen på et planlagt besøg i dagtimerne. Står anlægget allerede stille, så læs hvad I gør ved et nedbrud på køleanlægget.

Hvad kræver hver løsning, hvad er ulemperne, og hvem passer den til?

Alle fem løsninger har deres plads. Tabellen viser, hvad hver løsning kræver af jer, hvor den kommer til kort, og hvor den passer bedst.

Hvad er forskellen på en temperaturlogger og køleovervågning?

En temperaturlogger, også kaldet datalogger, måler temperaturen med faste mellemrum og gemmer den. Moderne loggere sender data trådløst til en app og giver alarm på SMS, når temperaturen er uden for grænsen. De er billige, enkle at sætte op og gode til at dokumentere temperaturen i egenkontrollen.

Begrænsningen er, at en logger kun ser rummet. Når temperaturen stiger, er fejlen på anlægget allerede sket, og loggeren kan ikke sige, om det er kompressoren, en lækage eller en dør, der står åben. Køleovervågning af selve anlægget måler også strøm og tryk og kan se fejlen, før temperaturen stiger. Læs mere om køleovervågning af hele anlægget.

Har I få kølerum og først og fremmest brug for dokumentation, kan en logger være nok. Læs mere om temperaturlog til egenkontrol.

Er alarm på controlleren nok?

Alarmen på controlleren sidder der allerede, og den bør altid være slået til. Den reagerer på høj temperatur, høj- og lavtryk og følerfejl, og styringen kan stoppe kompressoren for at beskytte den.

Alarmen på controlleren er kun nok, hvis den når en person. Står den kun i displayet, opdager nogen den måske først næste morgen. Grænserne er faste og sat så bredt, at almindelige dage ikke udløser dem, så alarmen kommer, når fejlen allerede er der. Det er typisk den alarm, der bliver til et vagtudkald om natten.

Mange kombinerer derfor: controllerens alarm som sikkerhedsnet og forebyggende og prædiktiv vedligeholdelse til at fange fejlene, før de udløser alarmen.

Hvad får man for en bemandet vagtcentral?

En bemandet vagtcentral eller alarmtjeneste har personale døgnet rundt. Når en alarm kommer ind, ringer en medarbejder til den første på listen, og svarer vedkommende ikke, til den næste. Centralen kan vurdere alarmen, notere, hvem der har overtaget den, og tilkalde kølemontøren.

Det er en reel fordel, hvis I ikke selv har en vagtordning. Vagtcentralen kan dog kun reagere på de signaler, den modtager. Kommer signalet fra controlleren eller en logger, er fejlen sket, når centralen får det. Prisen er typisk et fast beløb pr. måned pr. tilsluttet anlæg eller lokation.

Maci Intelligence er ikke en bemandet vagtcentral. Maci overvåger døgnet rundt, sender alarmer i appen, på SMS og på e-mail og eskalerer automatisk til den næste på listen, hvis ingen reagerer. Jeres kølefirma kan stå på listen som vagt. Læs mere om kølealarm og vagtcentral for køling.

Hvad er CTS/BMS- og Modbus-overvågning, og hvad kan den ikke?

CTS (central tilstandskontrol og styring), på engelsk BMS, er bygningens fælles system for ventilation, varme, el og ofte køl. Køleanlæggets controllere kobles på via en protokol som Modbus eller BACnet, og CTS-anlægget viser værdier og alarmer på samme skærm som resten af bygningen.

Fordelen ved CTS-overvågning er ét samlet overblik for driftsfolkene og mulighed for at styre og ændre setpunkter. Begrænsningen er, at CTS kun ser det, controlleren giver adgang til, og det afhænger af fabrikat, model og hvordan integrationen er programmeret. Mange controllere udleverer temperaturer og alarmer, men sjældent kompressorens strømforbrug. Alarmerne bygger på faste grænser, og langsomme ændringer bliver kun opdaget, hvis nogen følger trendkurverne.

Maci Intelligence læser intet fra controlleren og måler med egne sensorer, så målingerne er de samme på alle anlæg. Data kan hentes ind i andre systemer via Macis API.

Hvad opdager prædiktiv overvågning, som en alarm ikke gør?

Prædiktiv overvågning ser på, hvordan anlægget arbejder. Maci Intelligence måler strøm, tryk og temperatur på flere punkter på anlægget hvert minut, lærer hvert anlægs normale drift og varsler, når et signal begynder at bevæge sig væk fra det normale. Alarmen siger, hvad der afviger, hvad årsagen sandsynligvis er, og hvor længe der sandsynligvis går, før det bliver kritisk.

• Slid på kompressoren: strømforbruget og trykgastemperaturen stiger over flere uger.
• Kølemiddellækage: sugetrykket falder langsomt, og kompressoren kører længere.
• Snavset kondensator eller en blæser, der svigter: kondenseringstrykket og strømmen stiger.
• Isning på fordamperen eller en utæt dørpakning: længere afrimninger og større udsving i rummet.

Prædiktiv overvågning har også begrænsninger. Sensorerne skal monteres af en certificeret Maci-partner, og Maci skal først lære anlæggets normale drift at kende, før varslerne begynder. Maci kan overvåge anlæg med kompressor. Pludselige fejl som strømsvigt, en udløst sikring eller en dør, der står åben, giver intet varsel uger før. Maci er ikke bemandet, så nogen på modtagerlisten skal handle på alarmen.

Læs mere om køleovervågning med Maci og om hvordan AI ser et nedbrud komme.

Kan løsningerne kombineres?

Ja, og det er det mest almindelige. Controllerens alarm bør altid være slået til. Prædiktiv overvågning kan lægges oven på, uden at noget på anlægget skal ændres, fordi Maci ikke læser fra controlleren og ikke styrer anlægget.

• Controllerens alarm og Maci: sikkerhedsnettet bliver, og fejl, der udvikler sig gradvist, bliver set uger før.
• Datalogger og Maci: Maci måler også rumtemperatur og produkttemperatur. Om Macis data kan erstatte loggeren i egenkontrollen, vurderer jeres virksomhed selv.
• Vagtcentral og Maci: når flere fejl bliver rettet på planlagte besøg, bliver der færre akutte alarmer at håndtere. Jeres kølefirma kan også stå direkte på Macis alarmliste.
• CTS og Maci: CTS styrer bygningen, og Maci overvåger kompressor og kølekreds, og alarmerne kan hentes via API eller sendes til CTS med en webhook.

Hvad skal man vælge til ét kølerum, og hvad til mange lokationer?

Valget afhænger af, hvor meget et nedbrud koster jer, og hvor mange anlæg I har. Her er en tommelfingerregel.

Driver I køleanlæg for kunder, så se køleovervågning til facility management.

Hvad koster de forskellige løsninger?

Løsningerne har forskellige prismodeller, og det er sjældent selve overvågningen, der er den største udgift. Det er de fejl, den ikke når at forhindre.

Hold prisen op mod, hvad fejl koster i dag: et typisk vagtudkald koster ca. 2.700 kr. ekskl. moms, og hertil kommer reservedele bestilt i hast og kasserede varer. Læs hvad et nedbrud på køleanlægget koster og købsguiden til systemer til overvågning af køleanlæg.

Spørgsmål og svar