Køleordbog:
fagordene forklaret kort.

Kølekredsen

Et køleanlæg flytter varme ud af et kølerum ved at lade et kølemiddel fordampe og kondensere igen i en lukket kreds. Her er delene og de tryk og temperaturer, en kølemontør taler om.

Kølekreds

Den lukkede kreds, kølemidlet løber rundt i: kompressor, kondensator, ekspansionsventil og fordamper. I fordamperen optager kølemidlet varme fra kølerummet, og i kondensatoren afgiver det varmen udenfor. Hver del af kredsen kan måles, og afvigelser i tryk, temperatur og strøm viser, hvor en fejl er på vej.

Kompressor

Anlæggets pumpe og den del, der bruger mest strøm. Kompressoren suger kølemiddeldamp fra fordamperen og trykker den op til et højere tryk og en højere temperatur, så varmen kan afgives i kondensatoren. Slid og fejl på kompressoren kan ofte ses i strømoptaget uger før, den stopper. Læs om nedbrud på køleanlæg.

Kondensator

Varmeveksleren, hvor den varme kølemiddeldamp fra kompressoren afgiver varme til udeluften eller til vand og bliver til væske. En snavset kondensator eller en defekt ventilator giver højere tryk, mere strømforbrug og til sidst højtryksalarm.

Fordamper

Varmeveksleren inde i kølerummet eller kølemøblet. Her fordamper kølemidlet ved lavt tryk og optager varme fra luften, som ventilatorerne blæser gennem lamellerne. Is på fordamperen nedsætter køleevnen, og derfor skal den afrimes med jævne mellemrum.

Ekspansionsventil

Ventilen, der lukker flydende kølemiddel fra højtrykssiden ind i fordamperen og sænker trykket. Den styrer mængden efter overhedningen, så fordamperen bliver fyldt passende. Ventilen kan være termostatisk (mekanisk) eller elektronisk, og en ventil, der hænger eller er forkert indstillet, giver for høj eller for lav overhedning.

Receiver

En beholder efter kondensatoren, hvor flydende kølemiddel samles. Receiveren udligner, at anlægget har brug for forskellige mængder kølemiddel i kredsen afhængigt af belastning og årstid. Mange mindre anlæg har ingen receiver.

Filtertørrer

Et filter i væskeledningen, der fanger fugt, syre og snavs i kølemidlet. Fugt i kredsen kan fryse til is i ekspansionsventilen og nedbryde olien i kompressoren. En tilstoppet filtertørrer giver trykfald og kan ses som kulde eller dug på filteret.

Skueglas

Et lille vindue i væskeledningen, hvor montøren kan se kølemidlet. Bobler kan betyde for lidt kølemiddel, og mange skueglas har en indikator, der skifter farve ved fugt. Skueglasset er et hurtigt tjek, men ingen erstatning for at måle tryk og temperatur.

Sugetryk

Trykket på lavtrykssiden mellem fordamper og kompressor. Sugetrykket bestemmer, ved hvilken temperatur kølemidlet fordamper. Falder det over tid, kan det skyldes manglende kølemiddel, en tiliset fordamper eller en ekspansionsventil, der ikke åbner nok.

Kondenseringstryk

Trykket på højtrykssiden, hvor kølemidlet kondenserer. Det stiger med udetemperaturen og med en snavset kondensator eller en defekt ventilator. Højt kondenseringstryk koster strøm og slider på kompressoren, og bliver det for højt, slår højtrykspressostaten anlægget fra.

Overhedning

Hvor mange grader kølemiddeldampen er varmet op efter, at den er fordampet, målt i kelvin ved fordamperens udgang. Overhedningen viser, om fordamperen er fyldt rigtigt. For lav overhedning kan sende væske til kompressoren, for høj betyder, at en del af fordamperen ikke køler. På mange anlæg med termostatisk ekspansionsventil ligger den typisk på 4 til 8 K.

Underkøling

Hvor mange grader det flydende kølemiddel er kølet ned under kondenseringstemperaturen, målt i kelvin efter kondensatoren. Underkølingen sikrer, at der kun kommer væske og ingen damp til ekspansionsventilen. Lav underkøling kan pege på for lidt kølemiddel, høj underkøling på for meget.

Kondenseringsaggregat

En samlet enhed med kompressor, kondensator og ventilator, som typisk står udenfor og forsyner ét kølerum eller nogle få kølemøbler. Det er den mest almindelige løsning i restauranter og mindre butikker. Kaldes ofte bare aggregatet.

Kompressorcentral

Flere kompressorer på en fælles ramme, der forsyner mange kølemøbler og kølerum på én gang, typisk i supermarkeder. Kompressorerne kobles ind og ud efter behovet. Stopper hele centralen, rammer det alle kølestederne på én gang, og derfor er den værd at overvåge tæt.

Kølemidler og F-gas

Kølemidlet er det stof, der flytter varmen. Mange kølemidler er kraftige drivhusgasser, og derfor regulerer EU dem. Konkrete regler og frister står i forordning (EU) 2024/573, og jeres kølefirma har det sidste ord om jeres anlæg.

Kølemiddel

Det stof, der cirkulerer i kølekredsen og optager varme, når det fordamper, og afgiver den, når det kondenserer. Valget af kølemiddel afgør anlæggets tryk, effektivitet, sikkerhedskrav og klimaaftryk. Læs om kølemidler i dag.

Naturligt kølemiddel

Kølemidler, der findes i naturen, som CO2 (R744), propan (R290) og ammoniak (R717). De har meget lav GWP og er ikke omfattet af F-gasreglernes lækagekontrol. Til gengæld stiller de egne krav: CO2 kører ved højt tryk, propan er brændbart, og ammoniak er giftigt.

HFC

Hydrofluorcarboner, de fluorholdige kølemidler, der har været mest brugt i køl siden 1990’erne, for eksempel R404A og R134a. De skader ikke ozonlaget, og mange af dem har en høj GWP. EU trapper mængden af HFC ned trin for trin under F-gasforordningen.

HFO

Hydrofluorolefiner, en nyere gruppe fluorholdige kølemidler med meget lav GWP, for eksempel R1234yf og R1234ze. De bruges alene eller i blandinger med HFC, som R449A. Mange HFO’er og HFO-blandinger er let brændbare.

F-gas

Fællesbetegnelsen for fluorholdige drivhusgasser, herunder HFC-kølemidler. Anlæg med F-gas er omfattet af krav om lækagekontrol, logbog og certificerede montører. Se F-gas og lækagekontrol.

F-gasforordningen

EU’s forordning (EU) 2024/573 om fluorholdige drivhusgasser, som afløste forordning (EU) nr. 517/2014. Den fastsætter blandt andet krav til lækagekontrol, logbog, certificering og forbud mod bestemte kølemidler i nye anlæg, og den trapper HFC ned mod nul i 2050. Læs om F-gasforordningen.

GWP

Global Warming Potential: hvor meget et kilo af en gas bidrager til drivhuseffekten sammenlignet med et kilo CO2 over 100 år. CO2 har GWP 1, R404A har en GWP på ca. 3.922 efter de værdier, F-gasforordningen bruger. Jo højere GWP, jo strengere krav til lækagekontrol og jo større udfasning.

CO2-ækvivalent

Kølemiddelfyldningen omregnet til ton CO2: kilo kølemiddel gange GWP divideret med 1.000. Et anlæg med 10 kg R404A svarer til ca. 39 ton CO2-ækvivalent. Det er CO2-ækvivalenten, der afgør, hvor ofte anlægget skal have lækagekontrol. Regn det ud for jeres anlæg på siden om kølemiddel.

R404A

En HFC-blanding, der i mange år var standard i kommerciel køl og frost. R404A har en meget høj GWP på ca. 3.922 og er stærkt begrænset under F-gasforordningen. Mange ældre anlæg kører stadig med det, og de bør have en plan for udskiftning af kølemiddel eller anlæg.

R449A

En blanding af HFC og HFO, der bruges som erstatning for R404A i eksisterende og nye anlæg. R449A har en GWP på ca. 1.397, omkring en tredjedel af R404A. Ved konvertering skal blandt andet ekspansionsventil og olie vurderes af kølemontøren.

R134a

Et rent HFC-kølemiddel med en GWP på ca. 1.430, brugt i kølemøbler, chillere og mange mindre kølerum. R134a arbejder ved lavere tryk end R404A. Det er også omfattet af udfasningen af HFC.

R290 (propan)

Propan brugt som kølemiddel, med en GWP på ca. 3. R290 er meget effektivt og bruges især i stikkontaktkølemøbler og mindre anlæg. Det er brændbart, og derfor er fyldningen pr. kreds begrænset, og montøren skal følge særlige sikkerhedsregler.

R744 (CO2)

Kulsyre brugt som kølemiddel, med GWP 1. R744 er i dag udbredt i supermarkeder og større anlæg i Danmark og resten af Nordeuropa. CO2 arbejder ved meget høje tryk og kører ofte transkritisk, hvilket stiller krav til komponenter og til montørens uddannelse.

Transkritisk CO2

Et CO2-anlæg kører transkritisk, når trykket på højtrykssiden er over CO2’s kritiske punkt ved ca. 31 °C og 74 bar. Så kondenserer CO2 ikke i kondensatoren, der i stedet kaldes gaskøler. Det sker typisk, når det er varmt udenfor, og kræver særlig regulering for at holde effektiviteten.

Lækagekontrol

Den lovpligtige kontrol af, om et anlæg med F-gas er tæt. Hvor ofte afhænger af CO2-ækvivalenten: fra 5 ton mindst hver 12. måned, fra 50 ton hver 6. måned og fra 500 ton hver 3. måned, og med et lækagedetektionssystem fordobles intervallet. Kontrollen udføres af en certificeret montør og noteres i F-gas-logbogen.

Lækagedetektionssystem

Et fast monteret system, der registrerer lækage og giver alarm, typisk en gasføler i maskinrummet eller kølerummet. Under F-gasforordningen er det påkrævet på anlæg fra 500 ton CO2-ækvivalent. Maci Intelligence er et overvågningssystem, der kan se tegn på kølemiddeltab i tryk og temperatur, læs om kølemiddel.

F-gas-logbog

Den registrering, ejeren af et F-gasanlæg skal føre: kølemiddel og mængde, påfyldninger og aftapninger, lækagekontroller og hvem der udførte arbejdet. Logbogen skal gemmes i mindst 5 år. Med Maci Service Premium føres den digitalt, se F-gas-logbogen.

Anlæg, drift og fejl

Ordene, der bruges om kølesteder, om hvordan et anlæg styres, og om de fejl og alarmer, der ender med et opkald til kølemontøren.

Kølerum

Et isoleret rum, man kan gå ind i, til opbevaring af kølevarer, typisk ved 0 til 5 °C. Kølerummet køles af en fordamper under loftet og et aggregat eller en kompressorcentral. Se køleovervågning.

Frostrum

Et kølerum til frostvarer, typisk ved −18 til −25 °C. Fordamperen i et frostrum ises hurtigere til og afrimes oftere, ofte med elvarme. Frostvarer skal holdes ved −18 °C eller koldere, også når fordamperen afrimer.

Kølemøbel

Et køle- eller frostmøbel i butikken, hvor varerne står fremme for kunderne, for eksempel en køledisk, en kølereol eller en frostø. Kølemøblet kan være tilsluttet en central (fjernkølet) eller have sit eget aggregat (stikkontaktmøbel). Åbne kølemøbler er følsomme for træk og varme fra butikken.

Setpunkt

Den temperatur, controlleren styrer efter, for eksempel 3 °C i et kølerum. Anlægget starter og stopper omkring setpunktet med en lille difference. Setpunktet skal ligge så meget under grænsen i jeres egenkontrol, at varerne holder sig kolde, også ved afrimning og døråbning.

Controller

Den elektroniske styring, der tænder og slukker kompressor, ventilatorer og afrimning ud fra følere og setpunkt. Controlleren kan også give lokale alarmer. Maci Intelligence læser intet fra controlleren og monteres uafhængigt af den, uanset fabrikat.

Afrimning

Den periode, hvor fordamperen varmes op, så isen smelter og kan løbe væk. Det sker med elvarme, varmgas eller ved bare at stoppe kølingen, efter en tidsplan eller efter behov. En afrimning, der ikke virker, giver tilisning, og en, der varer for længe, bruger unødig strøm, læs om driftsoptimering.

Tilisning

Is, der bygger sig op på fordamperens lameller, så luften ikke kan komme igennem. Kølerummet bliver langsomt varmere, selv om anlægget kører. Typiske årsager er en fejl i afrimningen, en dør der ikke lukker, eller en defekt ventilator. Se nedbrud på køleanlæg.

Højtryksalarm

Alarmen, når trykket på højtrykssiden bliver for højt, og højtrykspressostaten stopper kompressoren for at beskytte anlægget. Årsagen er ofte en snavset kondensator, en defekt ventilator, for meget kølemiddel eller luft i systemet. Højtrykket stiger typisk gradvist over dage eller uger, før alarmen går.

Lavtrykspressostat

En trykafbryder på sugesiden, der stopper kompressoren, når sugetrykket bliver for lavt. Den beskytter mod at køre med for lidt kølemiddel eller en tiliset fordamper, og den bruges ofte også til at starte og stoppe kompressoren i normal drift. Mange stop på lavtryk er et tegn på, at noget er galt.

COP

Coefficient of Performance: hvor meget køling anlægget leverer pr. kilowatt strøm. En COP på 3 betyder 3 kW køl for 1 kW strøm. COP falder, når kondensatoren er snavset, fordamperen tiliset, eller kompressoren er slidt, og derfor følger strømforbruget ofte anlæggets tilstand.

Vagtudkald

Når en kølemontør skal ud uden for normal arbejdstid, typisk om natten eller i weekenden, fordi et anlæg er stoppet. Et typisk vagtudkald er ca. 15 minutters arbejde og koster ca. 2.700 kr. ekskl. moms. Fejl, der ses komme uger før, kan løses på et planlagt besøg i dagtimerne, se færre vagtudkald.

Forebyggende vedligehold

Service efter en fast plan, for eksempel et eftersyn en eller to gange om året, uanset anlæggets tilstand. Det fanger slid, der kan ses ved besøget, men ikke det, der udvikler sig mellem to besøg. Læs om forebyggende vedligehold.

Prædiktiv vedligehold

Service, når data viser, at et anlæg er ved at svigte, før det stopper. Maci Intelligence lærer hvert anlægs normale drift og varsler typisk 3 til 6 uger før et nedbrud, så reparationen kan planlægges. Kaldes også forudsigende vedligehold og er beslægtet med tilstandsbaseret vedligehold. Læs om forskellen.

Overvågning og data

Ordene, der bruges om at måle på køleanlæg, om alarmer og om den dokumentation, der følger med: til egenkontrol, til F-gas og til klimaregnskabet.

Køleovervågning

Løbende måling af et køleanlæg, så fejl opdages, før de stopper anlægget. Den simpleste form er en temperaturføler med alarm. Maci Intelligence måler strøm, tryk og temperatur på flere punkter på anlægget hvert minut og ser, når noget begynder at afvige. Læs om køleovervågning.

Strømoptag

Den strøm, kompressoren og ventilatorerne trækker, målt i ampere. Strømoptaget ændrer sig, når en kompressor slides, en ventil hænger, eller kondensatoren stopper til, ofte længe før temperaturen gør. Derfor er strøm et af de vigtigste signaler i prædiktiv overvågning.

Normal drift

Den måde, et bestemt anlæg plejer at køre på: hvor meget strøm det trækker, hvilke tryk det har, og hvordan det reagerer på afrimning og udetemperatur. Maci Intelligence lærer den normale drift for hvert anlæg og reagerer på afvigelser fra den, uden faste grænser for alle anlæg.

Anomali

En måling eller et mønster, der afviger fra anlæggets normale drift, for eksempel et strømoptag, der langsomt stiger over flere uger. En anomali er et tegn på, at noget er ved at ændre sig, og behøver endnu ikke være en fejl. Maci Intelligence vurderer, hvor alvorlig afvigelsen er, og hvor lang tid der sandsynligvis går før et nedbrud. Læs om AI og dataanalyse.

Eskalering

At en alarm går videre til den næste person på listen, hvis ingen reagerer inden for en bestemt tid. I eksemplet på Macis side går alarmen videre efter 2 timer uden reaktion, og kølefirmaet kan stå som vagt på listen. Se alarmer og kølealarm og vagtcentral.

Datalogger

En lille måler, der gemmer temperaturen med faste mellemrum, så den kan læses ud bagefter. En datalogger dokumenterer, hvad der skete, men giver typisk ingen alarm i tide. Se sammenligningen af løsninger.

Produkttemperatur

Temperaturen i selve varen, til forskel fra luften i kølerummet. Produkttemperaturen ændrer sig langsommere end lufttemperaturen og er den, lovgivningens grænser gælder for. Maci Intelligence måler både rum- og produkttemperatur, se temperaturlog og egenkontrol.

HACCP

Hazard Analysis and Critical Control Points: metoden, fødevarevirksomheder bruger til at finde de punkter, hvor noget kan gå galt, og styre dem. For kølevarer er temperaturen næsten altid et kritisk kontrolpunkt med en grænse, en måling og en plan for afvigelser. Kravet står i forordning (EF) nr. 852/2004, se temperaturlog og egenkontrol.

Egenkontrol

Fødevarevirksomhedens eget program for at sikre, at reglerne overholdes, bygget på HACCP. For køl og frost beskriver egenkontrollen grænser, målinger, registreringer og hvad der sker ved afvigelser. Fødevarestyrelsen kontrollerer, at programmet findes og bliver fulgt, se temperaturlog til egenkontrol.

GDP

Good Distribution Practice: EU’s retningslinjer for opbevaring og distribution af lægemidler. GDP kræver blandt andet overvågning og registrering af temperaturen, alarm ved afvigelser og kalibreret måleudstyr. Mange lægemidler skal holdes ved 2 til 8 °C, se hospitaler og pharma.

Scope 1

Virksomhedens direkte udledning af drivhusgasser i klimaregnskabet efter GHG-protokollen. Kølemiddel, der slipper ud ved lækage, tæller med i scope 1, omregnet til CO2-ækvivalent. Maci Service laver en scope 1-rapport ud fra F-gas-logbogen, se ESG-rapportering.

Spørgsmål og svar