Hvad skete der?
Ukendte angribere fik adgang til styringen af køleanlæggene i flere hundrede franske supermarkeder, blandt andet butikker under Intermarché, Netto, Coopérative U og Carrefour. De satte fordamperne på afrimning midt om natten. Kølemøblerne varmede op, i nogle butikker til omkring 50 °C, og flere steder smeltede udstyr eller brød i brand. Hele gange med køle- og frostvarer måtte kasseres.
Angrebet blev ikke opdaget i tide, fordi styringen ikke slog alarm. Den gjorde jo bare det, den havde fået besked på. Kort efter meldte butikker i Belgien om det samme, og i begyndelsen af november blev køl og frost i butikker i blandt andet Sverige, Belgien og Luxembourg ramt igen.
Hvordan kom de ind?
De ramte styringer var koblet direkte på internettet med en indbygget webside til fjernbetjening. Sikkerhedsforskere havde allerede i 2025 vist, at man på en udbredt model kunne komme forbi login med en servicekode, der byggede på dagens dato. Producenten, Danfoss, rettede fejlen i en opdatering i august 2025 og opfordrede kunderne til at opdatere eller udskifte ældre styringer. De anlæg, der blev ramt, kørte forældet software, og nogle af modellerne havde ikke fået opdateringer i flere år.
Der var altså ikke tale om et avanceret angreb. Det, der gjorde det muligt, var gamle styringer, der stod åbne på nettet, og opdateringer, der ikke var blevet lavet.
Køling er kritisk infrastruktur
Køling holder fødevarer og medicin sikre, og et supermarked uden køl kan ikke sælge en stor del af sine varer. Derfor er køleanlæg et mål: Et angreb rammer mange butikker på én gang, det koster med det samme, og kunderne kan mærke det. EU’s NIS2-direktiv regner produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer blandt de samfundskritiske sektorer, og efter angrebet sagde EU’s kommissær for landbrug og fødevarer, at fødevaresikkerheden kræver mere opmærksomhed på alle niveauer.
Køleanlæg bliver ofte passet af et eksternt kølefirma, og styringen har tit fjernadgang, så montøren kan se anlægget hjemmefra. Det er praktisk, men det betyder også, at sikkerheden afhænger af, hvordan adgangen er sat op, og om nogen holder øje med den.
Sådan beskytter I jeres køleanlæg
- Bed jeres kølefirma om en liste over alle styringer med model og softwareversion
- Opdatér styringerne, og udskift dem, producenten ikke længere opdaterer
- Tag styringerne af det åbne internet, og lad fjernadgang gå gennem en sikker forbindelse, for eksempel VPN
- Skift standardadgangskoder, og giv hver bruger sit eget login
- Aftal, hvem der har fjernadgang, og luk de adgange, der ikke bliver brugt
- Hold køleanlæggenes netværk adskilt fra butikkens øvrige netværk og fra gæstenettet
- Hav en overvågning, der ikke afhænger af styringen, så I får besked, når temperaturen stiger, uanset årsagen
De fleste punkter er en opgave for jeres kølefirma. Spørg dem direkte, hvordan det ser ud i jeres butikker.
Sådan opdager Maci Intelligence et angreb
Maci Intelligence er bygget til at se, hvad der faktisk sker i anlægget, også når styringen bliver manipuleret. Maci har sine egne sensorer på anlægget og læser ikke fra styringen. Temperatur, tryk og strøm bliver målt hvert minut. Bliver en fordamper sat på afrimning midt om natten, ser Maci temperaturen stige og kompressoren stoppe og slår alarm på sms og mail, mens der stadig er tid til at redde varerne. Tager ingen alarmen, går den videre til ejeren efter 15 minutter. Mister en Maci-enhed forbindelsen, får I også besked.
Maci sender ingen kommandoer til anlægget og kan ikke ændre indstillingerne. Maci giver altså ikke en ny vej ind i køleanlægget.
Krypteret og sikret på industrielt niveau
- Hver Maci-enhed har sit eget digitale certifikat, og forbindelsen til Maci er krypteret
- Målingerne er krypteret hele vejen og opbevares krypteret i EU
- Ingen logger ind med en adgangskode: login sker med passkey, Google eller en engangskode
- Ejeren bestemmer, hvem der kan se hvert anlæg, og adgangen kontrolleres ved hver handling
- Administratorhandlinger bliver logget
Se, hvordan Maci Intelligence virker
Kilder
- Reuters, CNBC og CBS News om angrebene på supermarkeder i Frankrig og Belgien, oktober 2026
- DR: Danfoss efter hacking af franske supermarkeder, 14. oktober 2026
- TV 2: Frysere og køleskabe hacket i flere europæiske supermarkeder, 2. november 2026
- Claroty Team82 om sårbarheder i Danfoss AK-SM 800A, 2025
- NIS2-direktivet, (EU) 2022/2555, bilag II
Hvordan alarmerne når frem, står på siden om alarmer, og hvordan vi passer på data, står på siden om datasikkerhed.